Jeg er tilbage på Det kongelige Bibliotek, hvor der venter mig endnu en arkivkasse fra Rigsarkivet. Jeg havde bedt om en række protokoller over eksamensresultater fra Københavns Universitet og fik i første omgang afslag på dem alle. Men en fornyet henvendelse er resulteret i, at jeg nu i det mindste har fået adgang til eksamensprotokollerne omhandlende ‘Filosofikum’ fra 1925 til 1930. Filosofikum var helt frem til 1971 en obligatorisk prøve i filosofi, psykologi og logik, som de studerende skulle bestå, for at de kunne tage andre eksaminer. Normalt varede studiet to semestre, og da min onkel Marius blev indskrevet på universitetet i 1927 kan jeg forvente, at han ville have bestået sin filosofikum eksamen i 1928.
Det er anden gang jeg er på arkivet, så nu kender jeg spillereglerne på stedet, og jeg udfylder med blyant rekvisitionsblanketten - jeg har fået nummer 1302679 og venter på, at arkivaren finder kassen frem. Der er tilsyneladende to professorer, som underviste i filosofikum på universitettet i 1920erne, og da jeg åbner kassen er der to gamle protokoller med eksamensresultater for studerende, der har været oppe i enten professor Brandts eller professor Kuhrs pensum. Marius står ikke i Brandts protokol, så må han jo være i Kuhrs protokol. Og ganske rigtigt. Midt på siden dukker min onkel op: Elmark, Marius Kr. Abildtoft. Han var til filosofikum eksamen fredag den. 8. juni 1928 og har naturligvis fået UG.
Marius var gået op til filosofikum i professor Victor Kuhr’s pensum ,og det har næppe været et tilfælde. Dels var Kuhr student fra Efterslægten som Marius selv dels var Kuhr en ufattelig popolær forelæser blandt de studerende. De sad næsten på skødet af hinanden i det propfulde auditorium, når Victor Kuhr forelæste. Han havde en humor og energi og behandlede de studerende med uendelig respekt. Han havde et dybtfølt ønske om at lære dem klassisk dannelse og hjælpe dem fra den stive skole over i det åbne studium. Han har æren for at have hjulpet 14.000 studenter igennem filosofikum.
Kuhr gjorde et stort indtryk på Marius Elmark. På et tidspunkt arrangerede professor Kuhr et arrangement på Hotel D’Angleterre, hvor deltagerne skulle komme i smoking og selv betale for mad og drikke. Marius, der var en fattig studerende gik ikke desto mindre ud og købte selv en smoking og betalte de 25 kroner, som arrangementet kostede på byens dyreste hotel. Det fortalte min farfar mig næsten et halvt århundrede senere med stolthed i stemmen. At Marius kastede sig ud i en sådan investering, fortæller hvor inspireret han var af filosoffen Kuhr, men det fortæller også, hvor ambitiøs min onkel har været. Han ville være med, hvor tingene skete.
Jeg lukker protokollen i, lægger den ned i den brune kartotekskasse og afleverer arkivalierne på reolen under trappen. Nu er der ikke mere for mig af hente her.
Der er et mylder af mennesker nede i indgangsområdet i Den sorte Diamant, jeg tager jakken på og går uden for i efterårssolen og følger havnen ned til Knippelsbro. Så vandrer jeg over broen ned til Christianshavns Torv, ser over på Lagkagehuset hvor begge mine forældre voksede op, og hvor også Marius boede de sidste år af sit liv. Jeg passerer torvet med de ulykkelige grønlændere, inden jeg går ind i Beboerhuset, for at drikke en kop kaffe. Jeg er glad for at Marius fik UG i filosofikum og herefter kunne kalde sig cand. phil.